Mercuri Urval
Senest opdateret: 25. oktober 2009 af Redaktionen · Kommenter
Mercuri Urvals rekrutterings- og udvælgelsesproces sikrer, at kun de mest kvalificerede kandidater matches til jeres særlige behov.
Vores metode er baseret på forståelse af jeres virksomhed og jeres mål, og af hvordan kandidaterne forventes at bidrage til dem. Dette sikrer, at kravene til jeres medarbejdere er i overensstemmelse med de forretningsmæssige krav til jeres virksomhed.
Mercuri Urval anvender en række forskellige rekrutteringsformer for at komme i kontakt med så mange kvalificerede personer som muligt. De mest lovende kandidater vurderes dernæst med hensyn til både erfaring og baggrund samt ikke mindst motivation og personlighed. Dette sikrer, at den potentielle medarbejder har de rigtige kvalifikationer til jobbet og måske endnu vigtigere: Den rette personlighed til at udfylde rollen.
Når den rigtige kandidat er fundet, spiller vi en aktiv rolle i integrationen af jeres nye medarbejder og følger op hos begge parter for at overvåge udviklingen og sikre et godt resultat af ansættelsen.
Mercuri Urval er eksperter i at skræddersy den rigtige løsning med anvendelse af den rette kombination af rekrutteringskanaler for at tiltrække de rigtige kandidater. Det er derfor, vi gennem mere end 35 år har haft succes med at finde og udvælge talentfulde medarbejdere til en lang række vidt forskellige virksomheder og organisationer.