Europæere magter ikke både karriere og familieliv
Senest opdateret: 3. november 2009 af Redaktionen · Kommenter
Tal fra en Gallup undersøgelse viser, at hver tredje dansker synes, det er svært at få arbejdslivet og familielivet til at balancere. Ser vi på hele EU, så er tallet væsentligt højere, og op mod hver anden EU-borger mener at det er svært at få karriere og familieliv til at fungere, skriver DR – Jobliv.
En af årsagerne til de høje tal er mangel på gode børnepasningsmuligheder, og for at få kabalen til at gå op, foretrækker hver anden dansker og østriger, at enten far eller mor arbejder på fuld tid, imens den anden går ned på deltid.
Det er især de ungarske og portugisiske borgere, der har svært ved at få karrieren og familielivet til at balancere. Hele syv ud af tid ungarer og portugisere mener, at de finder det meget eller ret svært at få balance imellem arbejdslivet og familielivet.
Tallene viser også at det især er enlige kvinder med børn, der har svært ved at få en ordentlig balance mellem arbejdsliv og familieliv.