Kvinder diskrimineres til jobsamtaler

En rundspørgning blandt 12.000 HK-medlemmer viser, at mange kvinder føler sig diskrimineret under jobsamtalen. Næsten hver tredje føler sig diskrimineret på grund af deres køn. Og det er især ulovlige spørgsmål om deres familiesituation, deres planer om at få børn, og lignende spørgsmål, som kan være særdeles attraktive for arbejdsgiverne at få svar på, hvis de overvejer at ansætte en kvinde, skriver Politiken.

“Jeg har kun en enkelt gang oplevet, at der ikke blev spurgt til mine planer om børn eller barselsorlov”, siger 37-årige Birgit Mortensen. Hun blev for 14 år siden uddannet som kontorassistent og har siden været til godt 20 jobsamtaler.

Ærlighed kostede hende jobbet
“I ét tilfælde er jeg sikker på, at jeg ikke fik jobbet, fordi jeg var ærlig. På det tidspunkt havde jeg ingen børn og sagde, at det ville jeg gerne have på et tidspunkt. Det lærte mig ikke at være så ærlig”, siger kontorassistent Birgit Mortensen.

Spørgsmål om børn, graviditet og lignende familiære forhold er faktisk ulovlige til jobsamtalen, og HK er forbløffet over undersøgelsens resultat. Det strider nemlig imod ligebehandlingsloven at frasortere jobansøgere på grund af køn, børn eller graviditet.

“Det er gammeldags indstilling til ligestilling, som arbejdsgiverne tilsyneladende lægger for dagen. Jeg havde håbet, at langt færre følte sig diskrimineret. Arbejdsgiverne siger, at de behandler kvinder og mænd ens, men sådan opleves det ikke”, siger forbundsformand Kim Simonsen, HK.

Mændene diskrimineres også til jobsamtalen
Knapt 15 procent af mændene i undersøgelsen følte også at de bliver diskrimineret til jobsamtaler. Og det overrasker kønsforsker Karen Sjørup.

“Det overrasker mig ikke så meget, at kvinderne føler sig diskrimineret. Krisen har gjort det sværere for uddannede kvinder i den fødedygtige alder at få job. Det er interessant, at det er begyndt at blive et handikap for mænd at være i den fødedygtige alder”, siger hun.

Barselsfonde hjælper ikke godt nok
Selv om der de sidste ti år er etableret barselsfonde, som ved graviditet skulle udjævne den økonomiske byrde mellem virksomheder, er der stadigvæk mange forhold der ikke kompenseres for. Mange medarbejdere kan eksempelvis ikke uden videre erstattes af en vikar.

“Hvis du er midt i et projekt, så er det altså et problem, hvis nogen skal gå fra på barsel”, siger Karen Sjørup.

Beskyldninger om diskrimination er dårlige undskyldninger
Det mener chefkonsulent Lise Bardenfleth, fra Dansk Arbejdsgiverforening. Hun understreger, at diskrimination er uacceptabelt. Men vurderer, at flere kvinder føler sig diskrimineret, end der reelt bliver diskrimineret.

“Når man skal forklare over for sig selv, at man ikke fik jobbet, så kan diskrimination jo være en måde at gøre det på”, siger hun.